Østbirk rykker ned



Det var tydeligt at Østbirkspillerne ikke troede på den matematiske mulighed for en ny serie 2 sæson til foråret. Ikke alene krævede det en sejr lørdag eftermiddag på Østbirk Stadion, også andre resultater skulle flaske sig for at kabalen kunne gå op, oddsene var meget små for de grønne.
 Indsatsen i første halvleg mod Odder, som ligeså skulle bruge en sejr for at komme over nedrykningsstregen, var fornærmende dårlig. 3-0 førte gæsterne ved pausen i en halvleg, der uden sammenligning lå nivauer under de tidligere opgør på Østbirk Stadion dette efterår.
 Efter pausen var det gæsterne som indledte i et ligeså lavt gear som Østbirk sluttede. Nicolai Holst reducerede med hovedet til 1-3 efter 2 minutter, og de grønne var inviteret med omkring ta’-selv-bordet, men takkede pænt nej på de store tilbud.
 Istedet lykkedes det Odder at få rettet skuden op og score til 4-1 i Østbirks dominerende periode. Dermed gik gassen totalt ud af opgøret som endte 5-1 til Odder, der nu har skæbnen i egne fødder i sidste spillerunde.
 Simon Brink Rasmussen scorede 3 gange for Odder, første målscorer var Magnus Larsen og det sidste mål blev Sebastian Sabroe noteret for, da han snittede bolden over Kasper Ballegaard med hovedet i eget net.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024