Lokal fysioterapeut tilbyder nyt hjælpemiddel mod rygsmerter



Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark lider 880.000 danskere af lænderygsmerter. Det vil sige 15,4 procent af befolkningen, og omregnet svarer det til cirka 9000 borgere i Horsens Kommune.
 - Vi har i stigende grad stillesiddende arbejde foran computerskærmen, hvor en dårlig kropsholdning let sniger sig ind og forårsager spændinger og smerter i nakke, skulder og lænd. Det kan være en god idé at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og lave øvelser, og derudover er såkaldt holdningskorrigerende tøj blevet et reelt alternativ til de smerter, der ellers begrænser os i hverdagen.
 - Også selvom du ikke har smerter, kan du få gavn af en holdningskorrigerende trøje. Har du et fysisk hårdt arbejde med for eksempel tunge løft, vil trøjen støtte og aflaste muskulaturen, og du undgår den muskulære træthed, som på sigt kan give overbelastningsskader og slitage på kroppen, forklarer Charlotte Kronow, der er fysioterapeut og indehaver af Kronow Klinik i Gedved.

Lettilgængeligt alternativ til kinesiotape
Det holdningskorrigerende tøj fra AlignMed er inspireret af kinesiotape – en elastisk tape, som fysioterapeuter typisk bruger i forbindelse med genoptræning eller behandling af sportsskader, hvor tapen går ind og støtter musklerne.
 -  Dine musklerne bliver ikke slappe af at bruge holdningskorrigerende tøj. Tværtimod virker tøjet som kinesiotape, muskelaktiverende. Med trøjen på bliver du konstant mindet om at rette dig op og med den rigtige kropsholdning har dine muskler bedre arbejdsbetingelser, siger Charlotte Kronow.
 Fysioterapeuten peger på, at danskerne nu er ved at få øjnene op for holdningskorrigerende tøj som et lettilgængeligt alternativ og supplement til kinesiotape. Virksomheden Anodyne har derfor udvidet sortimentet og tilbyder nu alle varianter af holdningskorrigerende tøj af det førende, amerikanske mærke AlignMed.
 -  Med produkterne fra AlignMed kan vi tilbyde effektive hjælpemidler til folk med dårlig kropsholdning i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Og med det fulde produktsortiment kan vi nu hjælpe flere - lige meget om det er den første eller 24. ryghvirvel, der volder problemer, siger Kenneth Gaardmand Avnsted, der er direktør i Anodyne.
 Et større udvalg af holdningskorrigerende tøj falder også i god jord hos fysioterapeuten i Gedved.
 -  Det kræver noget forskelligt, alt efter om man døjer med ømme lændemuskler, spændinger i nakken eller generelt bare gerne vil have en bedre kropsholdning. Med et større udvalg af produkter, der kan tilpasses forskellige målgrupper, kan vi som fysioterapeuter hjælpe flere, afslutter Charlotte Kronow.
 Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra IntelliSkin og AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en sundere kropsholdning og er specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024