Ny bro forbinder Elbjerg og Toftehøj



- Vi har mere end 20 bjerge med i ”Bestig Bjerge” konceptet, og vi vil gerne være med til at åbne nye ruter til mange bjerge over hele Danmark, sagde Bendt Nielsen fra Bestig Bjerge, en af de 8 ben fra de grønne partnerskab bag Horsens Kommunes nye bro.
 - På BestigBjerge.dk kan man samle højdementer ved at taste punkter ind på hjemmesiden, og når man har samlet højdemeter, kan man komme i en meget fin klub, der hedder ”Hall of Fame”, fortsatte Bendt Nielsen til de omkring 50 fremmødte, der var mødt op til indvielsen af Gammeltoft Skovbro og den opgraderede sti til Toftehøj torsdag eftermiddag.
 Dette forud for den fælles vandring ad stien, hvor den begynder umiddelbart nord for Elbjergvej 20 ved Kattrup, og frem mod den officielle indvielse ved den nye skovbro kl. 15.
 Mogens Bach stod for den indledningsvise historiske fortælling ved broen, f.eks. om hvordan stien tidligere havde været benyttet i årevis til kørsel af kuske mellem gårdene og af landpostbudet på cykel.
 Det var Mogens som havde fået idéen til en ny bro tilbage i 2014. Den blev dog en kende dyrere end de først vurdere 5000 kr, og det blev starten på det grønne partnerskab om Gammeltoft Skovbro.
 Tilbage i 2008 opdagede man at højdepunktet ikke havde noget navn og efter noget papirarbejde navngav og indviede daværende borgmester Jan Trojborg højdepunktet.
 Den officielle indvielse stod næstformand i Teknik og Miljøudvalget, Niels Peter Bøgballe (S), for. Oprindeligt var borgmester Peter Sørensen klar, men var blevet hidkaldt til hovedstaden.
 - Toftehøj er med sine 124 meter over havet sammen med Elbjerg de højeste punkter i Horsens Kommune efter højene ved Yding, sagde Bøgballe og roste Kattrups borgere for det trygge landsbyforløb i 2015.
 Efter højtideligheden var der beværtning ”på den anden side” i skovkanten, som afslutning på den lille, men hyggelige seance.
 Skovarealet er på den ene side ejet af Kattrup/Tolstrup Kirker og på den anden af Torben Malmkjær og Dorte Kamper. Broen, der er udstyret med gelænder, er 1,5 meter bred og mulig at benytte for f.eks. gangbesværede og ryttere til hest. Gammeltoft Skovbro er bygget af den lokale tømrer Jesper Andersen.
 Mogens Bach havde iøvrigt en forventning om at broen kunne holde i mindst 100 år, hvilket han forsikrede de fremmødte om at ingen af dem alligevel kunne kontrollere.
 I det grønne partnerskab er BestigBjerge.dk, EnergiMidt, Friluftsrådet, Kattrup-Tolstrup Menighedsråd, Mogens Bach, Dorte Kamper og Torben Malmkjær, Danmarks Naturfredningsforening og Horsens Kommune.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024