Nu begynder høringsperiode for ny bane mellem Hovedgård og Hasselager

Nu begynder høringsperiode for ny bane mellem Hovedgård og Hasselager
07. 12 2017
Rejsetiden mellem Odense og Aarhus skal reduceres. Dette skal blandt ske ved, at der anlægges en helt ny bane mellem Hovedgård og Hasselager

Banedanmark er i fuld gang med at undersøge mulighederne for forskellige linjeføringer imellem de to byer, og høringsperioden for projektet starter den 7. december og løber frem til den 18. februar.
 - At vi starter høringsperioden for projektet betyder, at det er nu man som borger eller andre interesserede har mulighed for at komme med input til projektet. Vi opfordrer alle, der måtte have interesse i projektet til at komme med deres kommentarer, for når høringsperioden slutter den 18. februar, er det for sent, siger Betina Lose, sektionschef i Banedanmark.
 - Det er vores erfaring, at der vil komme noget rigtigt nyttigt ud af den her proces, når man får de lokale indspark til, hvordan tingene skal se ud. Derfor er det også en rigtig god ide at komme til vores offentlige borgermøder i januar.

 Over tre dage i midten af januar holder Banedanmark borgermøder i Horsens, Skanderborg og Solbjerg.
 Den endelige linjeføring for hele strækningen mellem Hovedgård og Hasselager fastlægges først efter VVM-processen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) er gennemført medio 2018, og det vil være op til en politisk beslutning, hvilken linjeføring der vælges. De tre skitserede linjeføringer er derfor endnu ikke vedtaget, men er forslag, som VVM-redegørelsen og VVM-høringen vil tage udgangspunkt i.
 Når den kommende bane mellem Hovedgård og Hasselager er anlagt, vil den også aflaste den 29 km lange strækning, der løber over Skanderborg ved at øge kapaciteten mellem Aarhus og Trekantområdet. Det giver mulighed for flere afgange og højere hastigheder.

Se visualiseringer her:
Visualisering af sydøstlig alternativ linjeføring Hovedgård-Hasselager

Visualisering af central linjeføring Hovedgård-Hasselager

Visualisering af vestlig linjeføring Hovedgård-Hasselager

 Hvis du har kommentarer til projektet, skal det sendes til hovedgaard-hasselager@bane.dk

Borgermøder
Der afholdes borgermåder således:
16. januar: Horsens Kommunes rådhus, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.
17. januar: Skanderborg Kommunes rådhus, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
18. januar: Hallen på Solbjergskolen, kærgårdsvej 4, 8355 Solbjerg.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.