Man hyggede sig ved Veterantræffet i Bryrup og Vrads



Da der var flest køretøjer på arealet bag Stationsbygningen - omkring 100 – måtte banens personale en kort overgang standse for yderligere tilgang af veteranbiler, og det vurderes at der i løbet af dagen har været 140 – 150 veterankøretøjer på besøg på pladsen. Især de små og lette køretøjer – knallerter og motorcykler var lokket ud på tur i det usædvanligt fine vejr.

Også banens tog var velbesøgte, og der blev registreret 630 rejsende i løbet af dagen, hvor man kunne køre med Triangel motortog, skinnebusser, passagervogne trukket af både marcipanbrød og damplokomotiv, og samtidig opleve Köffen rangere på sporene i Vrads. Den nyrenoverede motortrolje holdt flaget højt ved Hovedgaden i Bryrup.

Banens showpiece til årets veterantræf var den næsten færdigrenoverede drejeskive. Desværre nåede man ikke at få drejeskiven godkendt, så den kunne vises i fuld funktion med en togvogn på skiven, men børn og barlige sjæle kunne få en karusseltur på drejeskiven, når der blev lagt kræfter i at skubbe den rundt med håndkraft.

De nye forpagtere på Vrads Station, som stod for serveringen af frokost, kaffe, lagkage, og især frankfurtere for første gang, havde sammen med deres personale, en hektisk dag, og gav udtryk for stor tilfredshed med dagens forløb. 

Der var en summen af liv blandt alle de parkerede veterankøretøjer i Vrads, og der blev sparket mange dæk. I remisen i Bryrup blev det til megen togsnak og nørderi og de mange besøgende så ud til at havde en rigtig god dag.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024