Hovedgård Skole og Løsning Skole får Skolemælkslegat

26 klasser/skoler fik denne gang del i Skolemælkslegatet, som skal være med til at styrke fællesskabet gennem gode oplevelser.
26 klasser/skoler fik denne gang del i Skolemælkslegatet, som skal være med til at styrke fællesskabet gennem gode oplevelser.
Hovedgård Skole og Løsning Skole får Skolemælkslegat
08. 11 2018
Hovedgård Skole, orange fløj i Hovedgård får 5.000 kr. til frokostordning og diætistoplæg, og Løsning Skole får 5.000 kr. til en bondegårdstur. Pengene kommer fra Mejeriernes Skolemælksordning, som donerer penge til oplevelser eller ting, som gør hverdagen sjovere og bedre for skoleklasser landet over.

Med pengene kan E, F og G-klassen fra Hovedgård Skole, orange fløj, glæde sig til fælles frokostordning med fokus på sund og nærende mad samt et oplæg fra en diætist. Og 0., 1., og 2. klasse fra Løsning Skole kan se frem til et bondegårdsbesøg, som er en del af deres bondegårdstema, hvor de bl.a. lærer om dyrevelfærd og sundhed.

Hovedgård Skole og Løsning Skole havde så gode ideer, at der nu er penge på vej fra Skolemælkslegatet, som denne gang fik over 600 ansøgninger. Legatet er gennem en årrække blevet uddelt to gange om året til skoleklasser over hele landet – ca. 200.000 kr. på årsbasis.

”Med Skolemælkslegatet kan vi bidrage til at skolebørn og deres lærere får nogle rigtig gode oplevelser, der støtter sundheden i bred forstand og gør fællesskabet endnu stærkere i klasserne,” siger Jan Hermansen, som er leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

Fra gårdbesøg til udekøkken og skak

Og der er mange aktiviteter på skolernes ønskeliste. Denne gang er der bl.a. givet penge til: gårdbesøg, bålhus, udekøkken, gynger, klatrevæg, skakspil, sund mad og atletikudstyr.  

"Vi støtter meget bredt, så der er god mulighed for at få støtte til projekter og arrangementer, som ellers ikke var blevet til noget. Det er en stor fornøjelse at mærke, at klasserne er så glade for at få en økonomisk håndsrækning, som gør en positiv forskel i hverdagen for trivsel og sammenhold,” siger Jan Hermansen.

Denne gang er der penge på vej til 26 skoleklasser i Danmark.

Børn er med i dommerkomité

I komiteen for Skolemælkslegatet sidder både repræsentanter fra Mejeriernes Skolemælksordning, elever, lærere og forældre, som er udvælger de projekter, som får penge.

Der er ansøgning igen til skolemælkslegatet i marts 2019 – se mere på edutainmenthuset.dk, hvor der også er en række spændende aktiviteter for landets skoleklasser.