Kortræf i Hansted-Egebjerg fylder kirken



Repertoiret bød både på gode gamle og nye december og julesange, som blev fremført på skift af de to dygtige kor under ledelse af henholdsvis Kenny Jensen og Astrid Lindvig. Indimellem fik publikum også lov til at synge med på et par af de helt store julesalmer: ”Dejlig er jorden” og ”En rose så jeg skyde”. På klaver fik publikum også fornøjelsen af at høre Hanne Jensen, der spillede til flere af Bakkekoret numre, og som i sin tid var katalysator kirkekoret ved Hansted kirke.

”Det vidner om et stærkt kulturliv”

I sin velkomst til publikum understregede Astrid Lindvig, at det, at et par forholdsvis små byer som Egebjerg og Hansted kan mønstre et decideret kortræf, vidner om et stærkt kulturliv. Det er skønt at se, hvordan kirken og det Egebakken kan arbejde sammen og i fællesskab danne rammen om kulturaktiviteter med en rigtig god kvalitet.

Travle korsangere og hjerterum i kirkehuset

Der er ingen regler om, at man ikke både kan synge med i Bakkekoret og Hansted kirkes kor, men det giver en travl aften, når begge kor er på scenen. Dog kunne det stærke engagement fra den pågældende dobbeltkorist ikke høres på stemmebåndet – ligesom alle andre stemmebånd denne decemberaften, var der kun gode toner til ørene. Efter koncerten blev der mulighed for at væde de tørre ganer, da hjerterum blev til husrum i det propfyldte kirkehus. Kaffe, kage og fællessang satte prikket over i’et på en gennemført hyggelig aften med julestemning til op over begge ører.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024