Y’s Men’s Club i Horsens



Organisationen tæller mere end 1700 klubber i 74 lande fordelt over hele kloden. I Danmark er der ca. 156 klubber med 3.400 medlemmer. Y’s Men’s Club er en international bevægelse – et fællesskab, der bygger på det kristne livssyn.

Navnet Y’s Men kommer af y’et i YMCA (KFUM), hvor bogstavet for young (ung). Stjernen er Betlehemsstjernen, mens trekanten symboliserer ånd, sjæl og legeme. Globussen viser, at bevægelsen er international.

Horsens Y’s Men’s Club

Er en klub for mænd som blev oprettet i 1955. Vore damer deltager ofte i møder og arrangementer. Mange af klubbens medlemmer har tidligere været aktive som ledere inden for kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, og vi er en tjenesteklub for FDF, KFUM og KFUK. Desuden støtter vi også andet arbejde af kirkelig, social og humanitær art.

Klubbens liv

Vi mødes tirsdage hver 14 dag i Jyllandsgade 1A (KFUM & KFUK-bygningen) til fælles spisning og samvær. Programmet følger et nogenlunde fast skema. Efter spisningen gives meddelelser fra de forskellige udvalg og efterfulgt af indlæg fra gæstetaler eller vi drøfter klubbens aktiviteter.

Klubbens aktiviteter

Uddeling af sogneblade for Sønderbro og Tyrsted-Uth sogne. Salg af Y’s Men’s julekalender samt andre forefaldne opgaver. Det kan være enkelt stående arbejdsopgave. Disse aktiviteter medfører at klubben gennem flere år har kunnet donere omkring kr. 100.000,- til lokalt, regionalt og internationale projekter.

Nye medlemmer

Klubben optager løbende nye medlemmer og fortrinsvis personer i alderen fra 50 år og opefter, som efter at have sat sig ind i klubbens love, ønsker at deltage i et aktivt samvær, hvor det enkelte medlem efter bedst evne yder sit til et givende fællesskab.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024