Så er der atter kvindeløb i Søvind

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)
Så er der atter kvindeløb i Søvind
13. 08 2019
Lørdag 17. august er den lille by Søvind mellem Odder og Horsens vært for Østjyllands hyggeligste kvindeløb. 300 glade kvinder er med til at gå eller løbe 5 eller 10 km i de smukke omgivelser omkring byen.

Det er 6. år løbet løber af stablen, og løbet blev meget hurtigt udsolgt. Løbet udspringer af; at et par lokale kvinder ikke kunne komme til Alt for damernes kvindeløb i Århus, og tænkte “at så gør vi det da bare selv”.

Det hele er lagt an på, at her er plads til alle, både de, som vil løbe en god tid på den kuperede rute, eller de som virkelig får vendt verdenssituationen, mens de går! Godt hjulpet på vej af lokale frivillige og en masse sponsor-velvilje blandt lokale erhvervsdrivende fra hovedsageligt Søvind-området, samt Stensballe og Horsens har vi lavet et unikt løb, hvor hygge og balance er kodeordene.

Forplejningen er i top, og picnicstemningen breder sig efter løbet, med gode sandwich og frugt, men også kage og bobler! Skønne goodiebags og meget store chancer for at vinde en af de mange lodtrækningspræmier, skaber sammen med det sammenhold som fælles motion giver, en uhøjtidelig stemning, hvor humøret er i top blandt de deltagende.

I år er der livemusik efter løbet.

Starttider

10 km walk: 9.45
10 km løb: 10.45
5 km walk: 10.55
5 km løb: 11.05