Rigspolitichefen: Følg myndighedernes anvisninger - også i påsken



Rigspolitichef Thorkild Fogde. Foto: Rigspolitiet

- Påskeferien står for døren. Det er en tid med mange traditioner, men hvis vi skal kunne påbegynde en forsigtig genåbning af samfundet efter påske, så er det helt afgørende, at alle bliver ved med at følge myndighedernes anvisninger. Det værste, der kan ske nu, er, at man begynder at tage for let på det og tænke, at nu går det nok - Det gør det ikke! siger Thorkild Fogde.

Siden onsdag 18. marts har det været ulovligt at forsamle sig mere end 10 personer på offentligt tilgængelige steder. Borgerne har generelt været gode til at overholde de nye retningslinjer - og det virker. Smitten udvikler sig langsommere, og hvis det fortsætter sådan, så er en gradvis genåbning af samfundet efter påske måske mulig.

Rigspolitichefen fortæller, at selvom vi går ind i en ferieperiode, så vil myndighederne fortsat være oppe i gear og arbejde tæt sammen.

- Mens andre holder ferie, vil en lang række myndigheder og virksomheder arbejde videre. Politiets patruljer vil være i gaderne, og vi vil fortsætte det brede, nationale samarbejde om at skaffe værnemidler og testudstyr. Det er nu, vi skal holde ved – og holde afstand.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024