Ny teknologi giver sommerens tyve kamp til stregen



Sommerferien er sammen med juleferien den periode på året, hvor borgerne i Hovedgård har størst risiko for at komme hjem til gennemrodede skuffer og opbrudte vinduer.
 Som et værn mod indbrudstyve sikrer mange borgere i Hovedgård deres hjem med abonnementer hos alarmselskaberne. Men nu giver ny teknologi imidlertid mulighed for mere intelligente og økonomisk attraktive løsninger. Hos Hovedgård Radio & TV mærkes den øgede efterspørgsel.
 -  Der sker en rivende udvikling lige nu inden for sikring af private hjem. Mange borgere i Hovedgård fravælger en dyr abonnementsløsning hos et vagtselskab til fordel for et intelligent sikringssystem uden abonnement. Her er der kun en engangsudgift ved indkøb, forklarer Ole Frandsen, indehaver af Panasonic Center Hovedgård Radio & TV, der udbyder smartphone- og sikringsteknologien Smart Home. 

Mere end blot alarm
I modsætning til tidligere kan sikringssystemer som Smart Home nu opdage og holde indbrudstyve fra døren på forskellige måder. Videoovervågning samt intelligent styring af lys mv. er blot en række af de nye tiltag, der er kommet til markedet for sikringssystemer, og som borgerne i Hovedgård i stigende grad tager til sig.
 – Den seneste generation af sikringssystemer er yderst gennemtænkte og bruger nyeste teknologi til at afskrække tyven på mange forskellige måder. Alarmfunktion sammen med lysstyring og advarsler på smartphones fra overvågningen, når der er ubudne gæster, giver de optimale betingelser for at modvirke indbrud. Samtidig stiger chancen for at skræmme tyve væk, der er kommet ind i huset, fordi blandt andet naboer kan advares hurtigt om indbruddet, fortsætter han.
 Prisen på alarm- og sikringssystemer er i dag blevet presset ned, og ifølge Ole Frandsen når du langt for 3.000-4.000 kroner, hvis du går med tanker om en intelligent sikringsløsning.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024