Østbirk klar til Sankt Hans

Østbirk klar til Sankt Hans
07. 06 2019
Traditionen tro arrangerer Østbirk Borgerforening Sankt Hans på Peder Skrams Plads, i år søndag den 23. juni.

Festlighederne begynder kl. 18.00 hvor spejderne tænder de små bål. Kagehuset sponsorerer dej til snobrødsbagning, medbring selv pinde. Samtidig sælger Louis Andersen fra Yding Enggaard Slagtervarer pølser og ben og Østbirk Borgerforening sælger diverse drikkevarer.

Mette Olesen holder årets båltale omkring kl. 20.

- Vi plejer at samle små 400 til Sankt Hans på Peder Skrams Plads i Østbirk, siger Kurt Hansen fra Borgerforeningen.