Østbirk og Søvind holder kadencen

Østbirk og Søvind holder kadencen
10. 05 2018
Seriefodbold

Østbirk IF’s serie 3 herrer hentede endnu en sejr, da holdet vandt topopgøret mod Horsens Boldklub i Vestergade Kr. Himmelfartsdag. Oscar Munch scorede for ØIF med hovedet og Neno Petkovic scorede fra 11-meter platten for de grønne. Mads Petersen havde samme tilbud, men misbrugte, så sejrscifrene blev beskedne 2-0 til gæsterne i Vestergade. Nicolai Holst måtte udgå efter 5 minutters spil med en skade og lige så længe efter pausen måtte Nikolai Langballe samme vej. Østbirks keeper, Frederik Albøge, blev noteret for en fornem indsats.
 Spidsen af puljen i serie 4 indtog Søvind GIF for alvor onsdag da de røde hentede en sikker 4-0 gevinst over Hatting-Torsted, som dermed blev hægtet af i topstriden. Rasmus Teglgaard, Jacob Zabo, Emil Grønlund Jacobsen 2 gange var Søvinds målscorere.
 I serie 2 måtte Hovedgård indkassere et 4-3 nederlag i Viby. Morten Lind Jensen, Alexander Kruse og Kasper Ø. Hansen nettede for de rapsgule.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!