Østbirk rykker i serie 4

Østbirk rykker i serie 4
11. 06 2017
Fodbold, serie 3 herrer: Horsens B-Østbirk IF 4-2

Lørdag eftermiddag havde Østbirk IF kniven for struben, hvis overlevelsen i serie 3 skulle lykkes. Kravet var klokkeklart, en sejr ville give de grønne et stærkt udgangspunkt inden sidste kamp, og sende dagens modstander fra HB i akut nedrykningsfare. Et nederlag ville sende de grønne i serie 4.
 Kampens vigtighed var imidlertid svær at se hos gæsterne, eller også formåede holdet bare ikke mere end tilfældet var. Hjemmeholdet var toneangivende og hentede fortjent en sejr på 4-2. Målscorere for Østbirk var Nicolai Holst til udligning 1-1 og Mathias Stougaard med et trøstmål til 4-2 lige før lukketid.
 På Søvind Stadion hentede Hovedgård IF 3 vigtige point med en sejr på 1-0. Med sejren er Hovedgård over nedrykningsstregen, og kan selv afgøre sin skæbne i sidste kamp mod Kolt/Hasselager den 17. juni. Hovedgård kan dog også håbe på at Rye ikke får point mod de to tophold i de resterende 2 kampe. Modstanderne fra ASA og Kolt/Hasselager har begge en forfremmelse at spille for.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!