Patienten i centrum



I Venstre ønsker vi et sundhedssystem, hvor patienten er i centrum. Det skal ikke bare være vidtløftige ord i en valgkamp men konkrete handlinger. Det kræver samarbejde mellem regioner og kommuner.
 I Horsens Kommune er der netop indgået et budgetforlig hvor der er fokus på overgangen mellem hospital og eget hjem for ældre patienter. Forligspartierne har aftalt at alle de borgere, der har brug for det, skal ledsages hjem fra hospitalet af en sygeplejerske, der med det samme kan sørge for, at der er styr på de basale behov og som samtidig kan være med til at sikre, at den ældre trygt og hurtigt kan vende tilbage til en god og værdig hverdag.
 Det er den slags vi skal have mere af. Det er den udvikling vi skal arbejde for at videreføre og udbygge i den nye valgperiode. Borgerne skal sikres en tryg overgang fra hospitalerne til den kommunale pleje og den videre behandling skal i videst omfang ske i hjemmet. Det sætter borgeren i centrum. At der også er penge at spare giver mulighed for at løse nye og påtrængende opgaver i sundhedsvæsenet.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024