Politiorkestrets julekoncert på Horsens Ny Teater

Politiorkestrets julekoncert på Horsens Ny Teater
05. 11 2019
Søndag den 1. december skyder Horsens Politiorkester julemåneden i gang med deres 26. julekoncert i rækken – en koncert der føres an af Michael Carøe, og som også kommer til at byde på Kim Larsen numre.

Horsens Politiorkesters entrerer i årets julekoncert med sanger og entertainer Michael Carøe som solist. Michael Carøe, der er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, er kendt for sin medvirken i mange musicals og som konferencier ved at hav af events og TV-programmer. Michael er dog nok mest kendt for som sanger og entertainer at have boltret sig i et univers inspireret af mesteren Frank Sinatras sang og musik.

Orkesterets 45 musikere dirigeres af Knud Albert Jepsen. De akkompagnerer solisten, og underholder selvstændigt med musik fra musicals, jazz og naturligvis julens kendte sange, men i år også med en lille afdeling musik skrevet af Kim Larsen.

Et eventuelt overskud fra julekoncerten går til velgørende formål. Billetsalget er netop startet.