Rundvisninger på Horsens Ny Teater

Rundvisninger på Horsens Ny Teater
04. 12 2018
Der er stor interesse for at se Horsens Ny Teater bag kulisserne. Teatret arrangerer derfor rundvisning to gange i løbet af foråret 2019, hvor nysgerrige kan opleve teatret fra helt nye vinkler, hvor publikum normalt ikke har adgang.

Mangler du en idé til en anderledes oplevelse for din klub, forening, vennekreds? Så er en rundvisning på teatret måske svaret.

Teatret er en smuk bygning, der er istandsat, så nyt og gammelt harmonerer med hinanden. Vi laver rundvisninger på teatret, hvor du kan opleve Store Sal fra scenen, komme med back stage og i det hele taget se bygningen fra helt nye vinkler. Vi slutter turen med lidt kaffe og kage i caféen, hvor du også kan få svar på de sidste spørgsmål.

Teatret har mange trapper, og det er de færreste niveauer, der kan nås med elevator. Derfor er rundvisningen desværre ikke egnet for gangbesværede.
Varighed inkl. kaffe: ca. 2 timer.