Så er der igen lopper på Gedvedhus

Så er der igen lopper på Gedvedhus
14. 05 2018

Søndag den 27. maj mellem kl. 10.00 og 15.00 sælges der atter ”lopper” på Gedvedhus, Kirkevej 5, 8751 Gedved.
 På loppemarkedet vil der være masser af effekter bl. a. møbler, tøj, porcelæn, bøger, køkkengrej, planter mv.
 - Kom og gør en god handel – og støt et godt formål. Hele overskuddet går til gavn for Gedvedhus’ beboere samt brugere af aktivitetscentret. Blandt andet er der tidligere indkøbt 2 stk. el-kørestole, billardbord og pavilloner, fortæller arrangørerne fra Skulpurelt Udvalg.
 Beboernes sommerudflugt er de sidste to år gået til Givskud Løvepark efter stort ønske fra beboerne. Endvidere har beboerne haft stor fornøjelse af at være i Cirkus Mascot, når denne har besøgt Gedved.
 Billetterne til disse udflugter er ligeledes betalt af overskuddet fra loppemarkedet, som også har betalt for musik og underholdning til forskellige arrangementer for beboerne.
 På loppemarkedet vil der også være mulighed for at købe lidt at spise og drikke og de frivillige vil sælge Amerikansk Lotteri med fine sponserede gevinster.
 Egnsarkivet i Gedved vil være åbent i samme tidsrum.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!