Sankt Hansaften i Gedved

Sankt Hansaften i Gedved
24. 06 2018

Den smukke seminariepark var igen i år rammen for Sankt Hansaften-arrangementet i Gedved. Selvom der havde været optræk til totalt afbrændingsforbud blev bålet tændt og heksen sendt til Bloksbjerg til tonerne af Midsommervisen, akkompagneret af fløjtene fra bålets indlagte heksehyl.
 De opstillede borde og stole var alle fyldte med glade borgere som havde trodset det kølige sommervejr og fornuftigt havde taget en ekstra trøje på og varmede sig med pølser, snobrød, øl, vand og vin, i vennernes gode selskab. Der var fyldt godt op i parken og de yngste havde en fest på legepladsen.
 Båltalen blev holdt af Kultur- og kirkemister Mette Bock og den var en smuk hyldest til Gedved og alle de frivillige som udfører et flot stykke arbejde året rundt i foreningerne i lokalområdet. Aftenen blev også krydret med Tolstrup kirkes børnekor og med solisten Diana Buck som er forsanger i trioen Sandstorm, som havde orkesteret med på sin telefon.
kildall

Se film her!

Sorry, you need to install flash to see this content.