Skal dit barn gå til spring i Østbirk???

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)
Skal dit barn gå til spring i Østbirk???
11. 08 2020
”Vi har brug for dig, hvis dit barn skal gå til spring. Vi mangler 1-2 instruktører til spring 2. - 4. klasse og 1-2 hjælpetrænere fra 16 år til spring 5. – 8. klasse” fortæller Thora Sørensen, formand for Østbirk Idrætsforenings gymnastikudvalg. ”Vi er i fuld gang med planlægningen og skal i næste uge have opstartsmøde med alle vores instruktører og hjælpetrænere, der glæder sig til at komme i gang med sæsonen”.

Situationen er ligenu således, at lykkedes det ikke at finde nogle som vil stå for 2. – 4. klasses spring, bliver holdet ikke til noget.  ”Det vil heller ikke være muligt at starte 5. – 8. klasses spring op, som det ser ud nu, da det er for sårbart med kun 2 voksne til at tage imod ved springene, siger Thora Sørensen”.

Gymnastiksæsonen begynder den 7. september 2020 og afsluttes med en opvisning i marts måned 2021.

Vi kan tilbyde:
• en god forening med et godt sammenhold
• moderne faciliteter, godt udstyret med nye redskaber.
• Et gymnastikudvalg som gerne hjælper med kurser, som fx modtagerkursus og, inspirationskurser til leg. Vi kigger også gerne efter specifikke kurser, som du måtte ønske.
• Vi holder møde med alle instruktører i forbindelse med opstarten af sæsonen og igen midtvejs.

Vores forventninger til vores hjælpetrænere og instruktører er, at de er:
• friske
• imødekommende
• pligtopfyldende
• og at de vil være med til at gøre en forskel og give gymnasterne en god oplevelse.

Vi vil rigtig gerne mødes med dig og tage en uddybende snak, hvis du kunne tænke dig at være instruktør eller bare høre mere. Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du kender en, som du gerne vil anbefale, så tager vi gerne kontakten.

Kontakt Henrik på tlf. 4058 9699, René på tlf. 2911 2685 eller Thora Sørensen på tlf. 6091 3460 eller send os en mail på gymnastik@ostbirkif.dk.

Vi glæder os rigtig meget til at starte gymnastikken op igen på trods af, at det bliver med restriktioner på grund af Covid-19. Alle deltagere, instruktører, hjælpetrænere og forældre vil modtage information om hvad restriktionerne betyder for det enkelte hold. Vi forventer at kunne åbne for tilmeldingen på de forskellige gymnastikhold omkring den 20. august. Så hold gerne øje med vores Idrætsforeningens hjemmeside, gymnastiks facebookside ligesom der vil komme annonce med træningstider i Østbirk Avis Østjydsk Avis.