Skal jeg konfirmeres?

Skal jeg konfirmeres?
25. 05 2018
af sognepræst Lone Buhl Pedersen

Tror du på Gud? – sådan spurgte et familiemedlem min dreng Lasse det forår, hvor han skulle konfirmeres.
 Jeg - hans mor og hans gudmor - havde ellers allerede svaret for hans tro, da han blev døbt: Tror du, tror du, tror du - ja, ja, ja havde jeg dengang svaret -  som vi forældre svarer for vore børn, sådan som vi tror, det er bedst for dem.
 Men nu var Lasse blevet 14 år og han var for længst begyndt, at svare for sig selv. Så nu ville familiemedlemmet høre det fra Lasses egen mund: Tror du på Gud?
 Jeg sad ved siden af og tænkte, at jeg da godt vidste at min dreng Lasse ikke havde oplevet en omvendelse, der slog ham af cyklen. Sad her ved siden af og tænkte, at selvom Lasse er søn af en præst – ja så er han ligesom alle andre unge mennesker. Han ville da bare gerne konfirmeres ligesom sin større søskende, fætre og kusiner var blevet det. Nu var det hans tur. Fint med mig.
 Jeg gav vist ikke Lasse selv lov til at svare … i stedet sagde jeg noget i en voldsom fart med:  At jeg ikke havde haft de dybere samtaler med Lasse om hvorvidt han troede rigtigt på Gud – da det ikke er det som det handler om. Men at han selvfølgelig skulle konfirmeres som det er skik og brug hos os. Jeg fik vist også lige sagt en kæk bemærkning om, at det ikke betyder noget, om han tror på Gud, når det modsatte er tilfældet - Gud tror på ham. At kristendommens væsen er kærlighed og godhed – noget vi vel alle kan støtte op om.
 Jeg synes faktisk, at det nogle gange er frækt at spørge de unge mennesker om de nu også tror på Gud. Ligesom det er frækt at mene, at de gør det for gavernes skyld.
 Så frække ville vi aldrig være overfor brudepar eller de pårørende, der ønsker begravelse af deres kære. Vi ville aldrig spøge brudeparret: Tror I på Gud? Vil I bare giftes for gavernes skyld? Det samme med en begravelse. Her ville vi aldrig spørge de pårørende: Troede den afdøde nu nok? Ønskede han at blive begravet fra kirken pga. blomsterne?
 Unge mennesker kom endelig til konfirmandundervisning hver og en – her er plads til alle i klassen. Kom til konfirmandundervisning og bliv her klogere på, hvordan troen kan udfolde sig og har udfoldet sig. Kom og bliv klogere på, hvordan man kan tænke eller ikke tænke om Gud. Kom til konfirmandundervisning velviden at tro ikke er et intellektuelt anliggende, og at man går lige så meget fejl af Gud, hvis man sætter ham på formel, som hvis man propper et kærlighedsdigt i et regneark.
 Tro er noget, man kan leve i og på og af. En taknemmelighed over at være i stand til at stå op hver morgen. En tillid til, at uanset hvor dybt man falder - så falder man ikke længere end i Guds hænder. Og så videre.
 Tro og kristendom er også kultur. Kultur og kristendom er vokset tæt sammen i Danmark. Det er derfor, at kristendom er et fag i folkeskolen. Ikke fordi islam og jødedom og buddhisme ikke er gode religioner, men fordi kristendommen har en særlig historie med vores kultur, en historie som man er en del af, uanset om man bliver konfirmeret eller ej.
 Konfirmationen markerer også, at nu går den unge fra barndommen til ungdommen. Et vigtigt skridt som bliver tydeligt med et ritual i kirken og en fest i familien. Det er den 14-årige i hvert fald helt bevidst om.
 Jeg glæder mig hvert år til at konfirmere hver eneste af de unge. Glæder mig over, at de unge har familie og venner, der vil medvirke til at gøre denne deres dag til en stor dag.

Konfirmandindskrivning
Enhver, der påtænker, at følge konfirmandundervisningen og evt. afslutte med konfirmation i 2019 bedes møde op sammen med sine voksne til indskrivning i Østbirk Kirke tirsdag 19. juni kl. 16.45. Her vil præsterne Peter tast og Lone Buhl tage imod indmeldelserne og fortælle lidt om det at blive konfirmeret.
 Efter indskrivningen opfordres de unge til sammen med deres voksne, at deltage i Ungegudstjeneste og efterfølgende spise i Præstegården.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!