Skanderborg Produkt fyldte 10 år

Skanderborg Produkt fyldte 10 år
21. 05 2018

Med flaget højt hejst over bygningerne havde Skanderborg Produkt A/S inviteret venner, kunder og forretningsforbindelser til åbent hus-arrangement for at markere firmaets 10 års jubilæum.
 Den officielle jubilæumsdato er 10. februar, men som ejerne Claus Christensen og René Madsen sagde: ”Så var februar nok en anelse for koldt til at afholde udendørs grillfest!”.
 Da grillen blev tændt, begyndte de første gæster at ankomme og alle havde fine gaver med. De mange gæster betød også at der hurtigt blev trængsel på gavebordet. Der blev snakket og hygget rundt omkring ved cafébordene med fyldte glas. I dagens anledning var der sat en hoppeborg op til børnene og til de lidt ældre barnlige sjæle, kunne man komme op i førerhuset på firmaets spritnye lastbil, som dagen forinden havde fået de sidste klistermærker med firmanavnet sat på, flot så den ud.
 Der blev også skævet til himlen gennem dagen, da metrologerne havde varslet skybrud over Østjylland, men heldigvis holdt vejrguderne hånden over festlighederne. Det betød at gæster og værter kunne nyde Frankfurterne og de store bøffer fra grillen, som blev ledsaget af skummende kølig fadøl eller kølig hvidvin, mens solen skinnede ned på fødselaren, fra en næsten skyfri himmel.
kildall

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!