Spændende efterårssæson for seniorer 60+ i Lund

Arkivfoto
Arkivfoto
Spændende efterårssæson for seniorer 60+ i Lund
08. 08 2018
I Tamdrup åbne Aktivitetscenter er vi klar med et nyt spændende program for efteråret, fortæller centerrådsformand Grethe Andersen. Det giver god livskvalitet at holde fast i det sociale samvær med andre, når man er stoppet på arbejdsmarkedet eller blevet alene. Vi er et åbent fællesskab, der byder alle nye hjertelig velkommen.

Som noget nyt starter vi seniordans op hver 14. dag for kun 20,- kr. pr. gang. Vi starter med en gratis prøvegang mandag d. 17/9 kl. 10.30-11.30. Du kan også opleve en smagsprøve på seniordans til vores årlige Olundiade, hvor vi dyster i små sjove discipliner.

En anden nyhed er et litteraturhold, der mødes den første mandag i måneden med start d. 3/9 kl. 9.30. Vi starter med bogen Øen af Victoria Hislop, der er bestilt hjem fra biblioteket i 10 eksemplarer. Det er således helt gratis at deltage på dette hold.

Torsdage kl. 14 fra d. 6/9 mødes vi på Silkeborgvej 245 med cykler både med og uden el for at motionere og udforske den smukke lokale natur. Vi har hver især en lille forfriskning med til pausen undervejs. Inden starten aftales længden af turen. Der er plads til alle.

Torsdag d. 13/9 kl. 14.30 kan du med faglig inspiration og vejledning lave en skøn sensommerdekoration til at tage med hjem.

Onsdag d. 22/8 kl. 11.30 tilbyder vi stegt svinekam med kartofler og årstidens grønt samt citronfromage og kaffe for 50,- kr. Kom og nyd fællesskabet eller tag en ven med ud at spise. Tilmelding og betaling senest en uge før til aktivitetsmedarbejder Jette Bjerre, tlf. 51 72 49 50

Silkeborgvej 245 i Lund og læs mere om alle de mange spændende interessehold og arrangementer. Der er noget for enhver smag. Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om tilbuddene er du også velkommen til at kontakte aktivitetsmedarbejder Jette Bjerre.