Spejdernes Nytårsparade

Spejdernes Nytårsparade
15. 01 2018

En skøn tradition lever i bedste velgående.
 Den 2. søndag i januar starter spejderne op efter juleferien.
 De største af spejderne var dog allerede mødt dagen forinden, hvor de havde vandret en 32 km. lang vandring og sovet ude i det fri.
 Opstarten markeres - ifølge traditionen -  med en vandring gennem byen, for at slutte ved Kirken, hvor der er Gudstjeneste.
 - Gudstjenesten - her blev der fortalt om hvordan store og gode ord gør en forskel. Hvordan gode og kærlige ord kan få os til at lyse op og smile. Så lad os frådse med de gode ord, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 - Et er sikkert - i Kirken her hører vi altid de store og gode ord. Her får vi at vide, at vi er elskede som dem vi er.
 Efter Gudstjenesten var der i Præstegården cacao og boller til alle. Her i Præstegården var der på bordene også sten og stentudser så alle kunne skrive skønne og gode ord på sten som de kunne tage med hjem eller give til andre.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!