Stegt flæsk trækker fulde huse

Jan Koborg Olsen får som en af de første serveret stegt flæsk med persillesovs.
Jan Koborg Olsen får som en af de første serveret stegt flæsk med persillesovs.
Stegt flæsk trækker fulde huse
28. 11 2019
Tirsdag 26. november afholdt Hovedgård Vandværk generalforsamling på Restaurant Møllebæk, hvor 140 mennesker var mødt op for at høre om foreningens virke og nyde stedets gode flæsk.

Avisen fik en kort snak med formand Lene Kraglund mens medlemmerne stadig ankom til Møllebæk og vi spurgte om hvor længe man havde afholdt generalforsamling på denne måde:

- VI har afholdt vores generalforsamlinger her på Møllebæk de sidste 5 – 6 år og alle er glade for formen. Vi tiltrækker selvfølgelig ekstra medlemmer når vi gør det på denne måde… og vi måtte lukke for tilmeldinger til spisning allerede nogle dage i forvejen, da alle pladser var optaget.

Efter en kort velkomst ved formand Lene Kraglund, begyndte det super-effektive personale at bringe kartofler, sovs og surt ind til bordene. Og kort tid efter kom de store, fade ind med bjerge af velduftende stegt flæsk og lyset i øjnene på gæsterne gik en tak op.

Efter en stille og rolig generalforsamling hvor der var en enkelt udskiftning i bestyrelsen, var der efterfølgende den obligatoriske kaffe med lidt sødt til.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook