Stor interesse for e-sport introduktion



En ny afdeling har set dagens lys i Østbirk Idrætsforening, nemlig ØIF e-sport, der som navnet antyder drejer sig om at spille holdcomputerspil på meget højt plan. ØIF har fået indrettet et klublokale på Østbirk skole og alt computerhardwaren er stillet op og lyser flot i lokalet. Væggene i rummet flot udstykke med navne på spil og figurer fra disse, lavet af de store klasser på skolen.

Der er allerede masser af nye medlemmer

Hanne Nielsen fra ØIF e-sport kunne fortælle, at afdelingen allerede nu har 20 medlemmer, selvom den første officielle træning først begynder 7. januar 2019 og hun forventer bestemt, at flere melder sig efter juleferien, når de hører om, at kammeraterne er begyndt at gå til e-sport i byen.

Inden de første nysgerrige dukkede op, havde trænerne travlt med at ordne de sidste tekniske detaljer på de ti flotte spillemaskiner. Da alle maskinerne var bemandet var det tydeligt at de egentlige eksperter var ankommet og hjemmevant tilpassede maskinerne og programmer efter deres hoveder.

Når de første klubaftener begynder, kan medlemmerne glæde sig over, at der ved siden af træningslokalet, er et flot køkken hvor man kan opholde sig i pauserne og der bliver også mulighed for at købe lidt til at stille tørst og den lille sult. Ligesom ved de professionelle e-sportspillere må man heller ikke have mad eller drikke med inde ved spillemaskinerne.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024