Stor sangglæde på Birkebo

Stor sangglæde på Birkebo
01. 10 2018
Mandag eftermiddag mødes næsten 30 sangglade seniorer på Birkebo og tager plads i festsalen, hvor der er dækket op med kaffekopper, tallerkner og sangbøger.

Det er seriøst når der synges og man tager fat i det største af de største danske sange, skrevet af bl.a. H.C. Andersen, Jeppe Aakjær og Kim Larsen. Listen med sange denne eftermiddag fylder næsten en hel A4-side, og inden hver sang er der en kort introduktion til teksten og forfatteren.

Selvom sangernes stemmer er godt oppe i årene, lyder det faktisk temmelig godt og akkompagnementet er virkelig godt, og det hele smelter sammen til ren vellyd. De to timer som sammenkomsten varer flyver afsted når man er samlet godt musikalsk selskab.

Hvis man skulle have lyst til at deltage i sangen og kaffen, møder man bare op på Birkebo mandag kl. 14 og synger med det bedste man har lært.

Kildall

smiley lg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook