Størst fart på væksten i Østbirk i gamle Gedved Kommune

På udstykningen ”Nybakken” i Østbirk kan man stadig finde byggegrunde fra 375.000 kr. Omkring halvdelen af grundene er solgt i den private udstykning.
På udstykningen ”Nybakken” i Østbirk kan man stadig finde byggegrunde fra 375.000 kr. Omkring halvdelen af grundene er solgt i den private udstykning.
Størst fart på væksten i Østbirk i gamle Gedved Kommune
02. 08 2017
Borgerne i Gedved, Hovedgård, Østbirk og Søvind er blevet 141 flere i 2016

Danmarks statistik har offentliggjort indbyggertallene i de danske byer pr. 1. januar 2017.
 Horsens Kommune er fra 2016 til 2017 vokset med 1294 borgere, eller 1,47% til 89030 indbyggere, heraf bor de 58480 i Horsens. Fra 2007 til 2017 er Horsens by, som omfatter Stensballe og Torsted, men ikke Lund og Egebjerg, vækstet med 14,70%. Men også i byerne i gamle Gedved Kommune byder man velkommen til mange nye borgere, helt præcist 166. I de 4 største byer er væksten fordelt med 2,59% i Østbirk, 2,04% i Gedved, Søvind, 1,70% og Hovedgård 1,10%. I antal er byerne i gamle Gedved Kommune i 2016 vækstet således: Østbirk (55), Gedved (44), Hovedgård (24), Søvind (18), Yding (13) og Tvingstrup (12).

Gedved vokset mest over 10 år i gl. Gedved
Over 10 år har Gedved oplevet den største vækst, 38,29% er byen vokset siden 2007 fra 1593 til 2203 borgere. Hovedgård er vokset 32,81% fra 1667 til 2214 borgere. Østbirk 27,13% fra 1714 til 2179 og Søvind 5,29 % fra 1021 til 1075.

Fart på Lund
Lund er Horsens Kommunes hurtigst voksende by i antal. Lund er vokset fra 1482 borgere i 2006 til 2243 i 2017, svarende til 51,35%. Sidste år er Lund vokset 11,49%. Egebjerg er over 10 år vokset 38,6% fra 1738 til 2409 indbyggere. Hatting er de første 9 år af statistikken kun vokset fra 1524 til 1610 borgere, 5,64% - til gengæld er væksten det seneste år i Hatting 7,20%. 116 er flyttet til Hatting sidste år. I Brædstrup er væksten for øjeblikket målt over det seneste år 2,86%. 101 borgere er i 2016 kommet til Brædstrups indbyggertal. Til gengæld er væksten i Kommunens anden centerby lavere end de øvrige mellemstore byer, som Østbirk, Gedved og Hovedgård, 12,81%. Hos naboerne fra Nim i gamle Brædstrup Kommune er væksten stadig fin. Nim er vækstet 3,2 % det seneste år fra 718 til 741 borgere. Totalt over 10 år er Nim vækstet imponerende 55,67% og er kommunens hurtigst voksende by i procent. Sdr. Vissing har 15 borgere på positiv siden og er vækstet 22,25% over 10 år fra 373 til 456.

Stor vækst frem mod 2045 i Horsens Kommune
I befolkningsfremskrivningen forventer Danmarks Statistik at indbyggertallet vil stige i 74 kommuner og falde i 24 kommuner fra 2017 til 2045. I Horsens Kommune forventes en vækst på 21% fra de nuværende 89030 indbyggere til 107733. Kun i Ishøj, København, Herlev, Furesø og Brøndby forventes en større vækst i % end i Horsens Kommune. Aarhus er placeret lige efter Horsens i prognosen med en vækst på 20,6%. Så kan man jo diskutere om vækst bør måles i % eller antal, for prognosen siger at indbyggertallet i Aarhus stiger med 69276, mens det i Horsens stiger med 18703. Så om Horsens eller Aarhus vækster mest, afhænger nok af øjnene, der ser.
 For at betegnes som en by, skal der være 200 indbyggere inden for bygrænsen. I 10 års perioden er Træden kommet med i statistikken og har nu 204 indbyggere. Til gengæld er Vestbirk forsvundet i 2009, da indbyggertallet kom under 200-grænsen. Grumstrup er eneste by (udover Vestbirk) i Horsens Kommune som har oplevet en negativ vækst i statistikken. I 2007 havde Grumstrup 242 indbyggere, i 2017 240.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!