Stort mandskor i Østbirk Kirke

Stort mandskor i Østbirk Kirke
27. 11 2019
Endnu en af julens traditioner i Østbirk, er det store mandskor som mødes en gang om året, og som på rekordtid indstuderer fire – flerstemmige – satser og giver koncert for byens borgere i Østbirk Kirke efterfølgende.

Alt er ved det gamle – godt og trygt. Omkring 30 mænd var onsdag mødt frem i Østbirk Kirke og under korleder Ulrik Bruun Fanøs kyndige og humoristiske ledelse fil man indstuderet fire smukke sange med flere stemmer.

Arrangementet med koret er meget populært og ca. 30 minutter før den officielle koncert med mændene, begyndte de første gæster at ankomme i kirken for at sikre sig de gode pladser. På dette tidspunkt øvede koret stadig og fik de sidste detaljer på plads.

Efter veloverstået koncert var der fællesspisning i præstegården, et tilbud som mange benyttede sig af.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook