Strikning med en højere mening

Strikning med en højere mening
29. 06 2018

Hver eneste onsdag eftermiddag i tidsrummet 14.00 – 16-00 samles der en masser damer i Østbirk præstegård.
 - Mens der strikkes går snakken livligt. Det er hver eneste gang nogle utrolig hyggelige timer. Der strikkes – men lige så vigtigt er snakken, samværet, kaffen og et par fællessang som vi synger fra Højskolesangbogen, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 - De strikkede sager sælges ”til Gud og hvermand”. Utroligt mange mennesker er på en helt alm. måned over dørtrinnet til Præstegården  – så det er ingen sag, at få de skønne hjemmestrikkede og hjemmehæklede sager solgt.
 - Vi kan bruge alle de strikkere, der overhovedet har lyst! Man er også så velkommen til at strikke derhjemme og så blot aflevere de strikkede sager i præstegården.
 - Garnet modtager vi gavmildt og generøst kvit og frit fra folk. Bare aflever det i præstegården, hvis du har garnrester vi må modtage.
 Hver eneste kr. der komme ind går ganske ubeskåret til Varmestuen i Horsens samt et sponsorbarn i Indien.