Thomas Warberg på Horsens Ny Teater

Thomas Warberg på Horsens Ny Teater
13. 11 2018
Thomas Warberg er klar med nyt onemanshow og lægger den 16. november 2019 vejen forbi Horsens Ny Teater.

Han er en af landets absolut skarpeste og mest teknisk overlegne komikere. Navnet er naturligvis Thomas Warberg, som siden sin stand-up-debut har lagt sig i spidsen for sønderjysk charme, eminente timinger og levering af både one-liner jokes og anekdoter i en komisk særklasse.

Gennem de seneste par år har Warberg testet et utal af timers stand-up på sin helt egen comedy klub i hjertet af København, og nu er han endelig klar til at komme rundt i hele Danmark.

Populær i Horsens

Sidste gang Thomas Warberg optrådte på Horsens Ny Teater i oktober 2016, var det for en bragende udsolgt teatersal. Teatret opfordrer derfor til, at Warberg-fans sikrer sig billetter i god tid, til det der uden tvivl bliver en aften med masser af grin og sjove historier.