Tobias er årets første HTX-student

Tobias er årets første HTX-student
21. 06 2018

Tobias Emil Udsen er årets første student på Learnmark Gymnasium HTX. Hans sidste eksamen var teknikfaget Proces, levnedsmiddel og sundhed, hvor han sammen med sin gruppe havde optimeret en cheeseburger ved fx at skifte hvedemel ud med hampmel.
 Efter et sabbatår regner han med at læse videre til erhvervsøkonom.

Dimission for 269 studenter
Fredag den 29. juni holder Learnmark Gymnasium HHX og HTX dimission for i alt 269 studenter – 88 HTX-studenter og 181 HHX-studenter. Dimissionen holdes i Forum Horsens kl. 13.00 – 15.30, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau holder dimissionstalen.