U12 piger med selvtillid og flot spil



Blandet med nogle få af de mere rutinerede spillere, stillede vi med to hold og begge hold vandt alle deres 3 kampe hver. Det var nogle gode lige og spændende kampe, hvor alle spillere bød sig til og kom på måltavlen op til flere gange. De mere rutinerede spillere havde fået til opgave at spille de andre gode og det gjorde de rigtig flot. Meget imponerende af 11-årige piger at være så disciplinerede om sådan en opgave.

Til gengæld var holdkammeraterne meget hurtige til at benytte sig af flotte frispilninger og fik omsat dem til rigtig flotte mål og inden længe var selvtilliden så høj at man også kunne selv, både med gennembrud og flotte skud fra distancen.

Denne succes og voksende selvtillid tog spillerne med sig på banen om søndagen til opgøret i C-rækken mod Torsted. Desværre blev det ikke til sejr, men pigerne spillede en utrolig flot kamp, hvor der igen var mange spillere på måltavlen og bredden på holdet fejler i hvert fald ikke noget. Det er nogle meget modige piger der tør prøve sig frem og som holder sammen, har det sjovt og kæmper for hinanden i både forsvar og angreb.

Søndagens 2. kamp var B-holdet som tog imod Galten IF. De to hold mødte hinanden inden vinterferien, hvor det var en meget spændende og lige kamp der først blev afgjort i de allersidste sekunder med en scoring til 14-13 til Østbirk.

I mellemtiden har Østbirkpigerne trænet deres forsvar, så de er blevet mere kompakte og bedre til at lukke sammen og hjælpe hinanden. Det var tydeligt at se i dagens kamp, hvor gæsterne havde svært ved at komme igennem Østbirkpigernes forsvar, der var meget bevægeligt og kompakt. Derudover stod Catrine Damsted igen en god kamp i målet. I angrebet blev der spillet med højt tempo og Pigerne kunne gå fra banen med en overbevisende sejr på 17-9.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024