Uddannelsesmesse griber om sig



Arkivfoto

Arbejdet med at få alle unge i uddannelse fylder mere og mere i Horsens og Hedensted kommuner.
 Det afspejles blandt andet i den interesse, der er for den årlige uddannelsesmesse, hvor ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fra begge kommuner er med.
 For to år siden deltog 2200 elever og forældre i messen i Forum Horsens.
 I år forventes 5000 at møde op.
 Messen foregår lørdag den 29. oktober fra kl. 9.30-15.30. Som noget nyt har Horsens Kommune valgt at gøre det obligatorisk for 8. og 9. klasserne at deltage i messen.
 Og det er der en god grund til, fortæller borgmester Peter Sørensen:
 - Her i kommunen arbejder vi benhårdt og vedholdende på, at så mange unge som muligt vælger at tage en uddannelse – og på at de får valgt rigtigt første gang. På messen kan eleverne få det nødvendige overblik over uddannelsesmulighederne, blive inspireret og få hjælp og rådgivning.
 Ud over elever og forældre vil en lang række virksomheder med tilknytning til erhvervsuddannelserne være repræsenteret på messen.
 Uddannelsesmessen åbnes af 2. viceborgmester og formand for Børne- og Skoleudvalget Lone Ørsted, Horsens Kommune og Ole Vind, formand for Udvalget for Læring, Hedensted Kommune.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024