Udflytning af statslige arbejdspladser til Horsens



Anden bølge af udflytning af statslige arbejdspladser er ved at blive forberedt. I sidste ombæring fik Horsens-området ikke gavn af regeringens planer, men det kan nås endnu. Og i bedste Olsen-Banden-stil kan jeg berolige regeringen med Troels Lund i spidsen med, at jeg har en plan. En god plan.
 Den går ud på, at regeringen skal flytte Slagteriskolen til Horsens. Slagteriskolen ligger p.t. i Roskilde, som jo reelt er en del af Hovedstadsområdet.
 En udflytning af Slagteriskolen vil betyde i omegnen af 150 arbejdspladser til Horsens.
 Stort set samtlige slagterier i Danmark ligger i dag i Jylland, og det er således her, der er konkret efterspørgsel efter uddannet og kvalificeret arbejdskraft. I dag henter jyske slagterier i vid udstrækning arbejdskraft udenfor landets grænser.
 En flytning af Slagteriskolen til Horsens vil også være oplagt placeret i forbindelse med Learnmark, der allerede i dag tilbyder en række uddannelser indenfor ernæring og gastronomi. Det vil samtidig være en naturlig del af udviklingen af den stærke uddannelsesby, som Horsens er godt i gang med at etablere sig som – bl.a. med massiv satsning på campusmiljø og ambitiøse synergier mellem uddannelsesmiljøer og erhvervsliv. I forhold til Slagteriskolen vil der konkret være stort potentiale for synergi med Danish Crown i Horsens – et af Danmarks største og mest moderne slagterier.
 Og personligt vil jeg da håbe, at det i så fald vil blive muligt for Danish Crown at ansætte danskere fremfor polakker, som det er i dag.
 Så kære regering: bare sæt i gang!

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024