Varm og venlig Winter Festival i Træden

Varm og venlig Winter Festival i Træden
03. 02 2019
Kong vinter har forsøgt at få tag i Danmark og stemningen udenfor Træden forsamlingshus begynder at minde om vinter. Indenfor gør 30 frivillige til Træden Winter Festival 2019 og snart begynder de første gæster at dukke op.

Forsamlingshuset i Træden er en ældre model anno 1895, men der er moderniseret flere gange både inde og ude de sidste 124 år. Hyggen og pionerånden indenfor i de hyggelige lokaler er ikke til at tage fejl af. DA avisen ankommer en lille time før festivalgæsterne er de mange frivillige ved at lægge sidste hånd på de mange praktiske gøremål.

Træden Winter Festival er en en-dages-festival som har to scener i hhv. forsamlingshuset og i kirken. Selvom der kun er små 100 festivalgæster, går man ikke på kompromis med musikken, teknikken eller forplejningen. Den lydprøve vi overværer, lover godt for resten af festivalen og fra det lille køkken breder der sig en liflig duft, som nok skal få mundvandet til at løbe hos gæsterne.

Alene til forplejningen af gæsterne er der 15 frivillige involveret og i køkkenet griner man hjerteligt og fortæller at det ikke er muligt at købe flere squash eller citroner i Brædstrup, alle Træder Winter Festival har købt dem alle sammen. En af grundene til dette er, at festivalen kun serverer vegetarisk mad, og så skal der en del grøntsager til, lyder det ude fra køkkenregionerne.

Gudenå Hospice i Brædstrup har hjulpet Træden Winter Festival og bagt alle de lækre boller, og flere lokale har velvilligt sponsoreret festivalen. Træden Winter Festival klarer selv alle de økonomiske forpligtigelser og salget af mad, drikkevarer og billetter, får det hele til at løbe rundt, så man igen kan afholde festival næste år.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook