Værtsfamilier søges til udenlandske studerende

Værtsfamilier søges til udenlandske studerende
10. 04 2019
Til sommer kommer ca. 18 udenlandske studerende til Horsens på udveksling. Her skal de gå på sommer-sprogkursus på Sprogcenter Midt i Horsens og lære en masse om Danmark og danskerne.

Derfor søger sprogcentret nu værtsfamilier i Horsens og opland, som vil åbne dørene for en ung udlænding i tre uger. Det drejer sig om ugerne 31, 32 og 33; dvs. fra mandag 29. juli til fredag 16. august.

Et værtskab er en unik mulighed for at få et indblik i andres kulturer og værdier, og samtidig præsentere den hverdag, vi som danskere ofte tager for givet. For hvordan ser hverdagen egentlig ud set gennem andres øjne?

Sprogcenter Midt har allerede fået en del henvendelser fra interesserede om at blive værtsfamilie, men der er stadig plads til flere. Da undervisningen foregår i Horsens, skal der være offentlig transport til Horsens fra bopælen.

Vi holder info-møde for kommende værtsfamilier tirsdag den 30.4. kl. 16.00-17.00
Er man interesseret, kan man kontakte Lisa Jo Enevoldsen på Sprogcenter Midt via lisa.j@sprogcentermidt.dk eller på 29 84 59 02.