Vikinger i Torsted

Udgravningsfelt, hvor østenden af et langhus netop er afdækket i fladen.
Udgravningsfelt, hvor østenden af et langhus netop er afdækket i fladen.
Vikinger i Torsted
19. 05 2018

Museets arkæologer byder indenfor på Horsens Museum til fortællinger om aktuelle udgravninger og fund. Der vil også være adgang til museets udstillinger.
 Direkte ind fra felten kommer Horsens Museums arkæolog, Lars Pagh, der fortæller nyt fra en udgravning i den vestlige udkant af Torsted, hvor Horsens Kommune forbereder den næste udstykning af det areal, vi kalder Østerhåb Vest.
 Undersøgelserne har ind til videre vist spor af bebyggelse, der formentlig er fra 700 eller 800-tallet, hvilket vil sige den yngste del af germansk jernalder og den tidlige vikingetid. Der er også fundet spor af aktivitet fra ældre jernalder, blandt andet i form af hele 11 kogegruber på et meget lille område, hvilket må ses som en tidlig form for udekøkken.
 Der vises plantegninger, fotos og foreløbige tolkninger af de huse, der er fundet spor af – og få et stykke keramik i hånden, der har set dagens lys for første gang i et par tusinde år.
Foredraget med arkæolog Lars Pagh finder sted tirsdag den 29. maj kl. 16.00 og varer ca. 1 time.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!