(Privatfoto)
Hvis du holder af de mindre kæledyr som kaniner, duer og fjerkræ skal du komme i Brædstruphallen i weekenden 8. – 9. oktober når smådyrsforeningerne i Horsens afholder 100-års jubilæumsudstilling.
Af Jørn Kildall
Fjerkræ, duer og kaniner bliver udstillet 8.-9. oktober på fællesudstilling for foreningerne for kaniner, fjerkræ og duer i Horsens og omegn. Her skal man også kåre efterårets flotteste eksemplarer i de enkelte racer og varianter, og topdyrene vil blive specielt præmieret for deres flotte udseende.
(Privatfoto)
Arrangørerne opfordrer alle til at tage familien med på tur og se de eventyrligt flotte racehøns, - duer og -kaniner, i alverdens flotte farver og tegninger. Det vil være dyr fra de helt små dværgracer og op til de helt store kæmperacer, så der vil være dyr til en hver smag.
Der bliver rigeligt at se så for der er tilmeldt 254 duer, 265 fjerkræ og 139 kaniner. Man får også muligheden for at opleve den festlige disciplin kaninhop når der laves opvisning begge dage.
Åbningstider:
Lørdag kl. 14:00 til 17:00
Søndag kl. 10:00 til 15:00
Priser: Entré voksne: 25 kr. pr. person Entré gratis for børn under 16 år
(Privatfoto)