20 tog idrætsmærke i Østbirk i 2024



De fem deltagere, der tog idrætsmærket for første gang, var fra venstre: Mogens Kristiansen, Bodil Tarp, Asger Hauge, Kim Nielsson og Hanne Sole Christensen.

ØSTBIRK - Som en af de stadig færre idrætsforeninger i landet holder Østbirk Idrætsforening fast i Idrætsmærke-aktiviteten, og i 2024 var der 22, der tog udfordringen op, hvoraf 20 bestod prøverne.

Den over 100 år gamle aktivitet har i Østbirk en trofast skare, der møder op hvert år for at teste sig selv gennem en gymnastikprøve, en udholdenhedsprøve og en atletikprøve, hvor alle krav er afstemt efter den enkeltes alder. 10 af deltagerne har været med i over 10 år, fem af dem over 30 år.

5 nye udøvere

Men der er også kommet nye udøvere til. Fem deltagere tog således idrætsmærket for første gang.

Aktiviteten ledes af Birte Jensen og Allan Skødt.

Før jul fik idrætsmærkedeltagerne overrakt deres bevis for gennemførte prøver, dog var enkelte fraværende.
 

Flere af idrætsmærke-tagerne var startet inden for de seneste år – det var (fra venstre): Henning Gregersen (fik Idrætsmærke nr. 2), Jørgen R. Andersen (nr. 5), Jette Mikkelsen (nr. 2), Anna Marie Sørensen (nr. 3) og Anna Povlsen (nr. 6).

Disse idrætsmærke-tagere har været med i en årrække: Henry D. Kristensen (nr. 13), Margit Sørensen (nr. 14), Ann Asmussen (mr. 30), Preben Jakobsen (nr. 16) og Christian Münster (nr. 23)

De mest garvede idrætsmærkedeltagere er: Freddy Rasch (nr. 45), Thony Søndergaard (nr. 35), Gudrun Andreasen (nr. 49) og Birte Jensen (Nr. 51)

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024