Ønsket om at samle småbyernes borgere i et fælles -indbydende byrum, er en klar tendens i de projekter, som Nordea-fonden har valgt at støtte med 36 millioner kr. og Hylke er en af de Østjyske byer som har fået en del af pengene.
Med Her bor-vi puljen på 60 mio. kr. vil Nordea-fonden tilskynde borgere til at fremme det gode liv i mindre bysamfund. I alt 78 organisationer, har modtaget støtte med sammenlagt 36.075.275 mio. kr. De resterende støttemodtagere offentliggøres 29. oktober.
I Hylke har man modtaget 570.500 kr. til projektet ”Mennesker møder mennesker i fællesskab” som Hylke Landsbyråd har taget initiativ til.
Pengene skal bruges til etablering af et samlingssted i Hylke med skatepark, legeplads, madpakkehus og bytorv.