Aktivitetsdag ved Vestbirksøerne



(Foto: Jørn Kildall)

Gratis aktivitetsdag i naturskønne Vestbirk: Masser af sjov og oplevelser for hele familien. Vestbirk Kano og Fritidslaug byder indenfor til en dag med aktiviteter, der rivaliserer med landets største forlystelsesparker.

Af Per Bonde. Foto Jørn Kildall

Vestbirk Kano og Fritidslaug afholder atter i år aktivitetsdag, og det koster gratis. Lørdag den 19. august åbner Vestbirks svar på Danmarks sommerlande og action parker. Egentlig er det bare den gode gamle aktivitetsdag, som Vestbirk Kano og Fritidslaug arrangerer, men der er så mange aktivitetsmuligheder, at gæsterne den dag bliver udfordret på både fysik og oplevelser, som var det en af de store parker. Den eneste forskel er, at i Vestbirk er det gratis at deltage.

Aktivitetsdagen er tilbage efter en pause

Siden 2009 har Vestbirk Kano og Fritidslaug afholdt aktivitetsdagen, og hvert år har der været omkring 1500 mennesker forbi uanset om solen har skinnet eller der har været regn. Corona afbrød rækken af aktivitetsdage, men vi er tilbage på sporet, lyder det fra næstformand Kim Holst fra Vestbirk Kano og Fritidslaug.
 

(Foto: Jørn Kildall)

En opfordring til deltagelse og en hyldest til bidragydere

Sæt kryds i kalenderen, tag ud i de smukke omgivelser ved Vestbirksøerne og prøv kræfter med de mange spændende aktiviteter. Prisen for at deltage er særdeles rimelig, det er nemlig gratis. Husk parken er kun åben den 19. august fra 10.00 – 16.00, så der er kun én chance i år – så brug den, opfordrer Kim.

Vi har de tidligere år haft mange deltagere, og det regner vi også bliver tilfældet år, og vi glæder os til at se dem alle, siger Kim Holst, som samtidig fortæller, at dagen kun kan stables på benene, fordi mange frivillige er parate til at bruge rigtig meget tid på at planlægge og gøre området klar før og efter aktiviteterne, ligesom alle dem, der afvikler aktiviteterne på dagen, er frivillige. De skal alle have stor tak, og ligeså sponsorerne, uden hvem vi ikke ville kunne afholde alle aktiviteterne uden at kræve betaling.
 

(Foto: Jørn Kildall)

Invitation til frivillig deltagelse og sponsorstøtte

Skulle nogen have lyst, kan vi altid bruge en hånd, hvad enten det drejer sig frivillig arbejdskraft eller sponsorkroner. Kim understreger, at målet med aktivitetsdagen ikke er at skabe et overskud til Vestbirk Kano og Fritidslaug, men derimod at give så mange som muligt nogle gode oplevelser i den smukke natur ved Vestbirksøerne. Et eventuelt overskud vil blive brugt til at købe telte eller udstyr, der så bruges til at udvide aktiviteterne de kommende år.
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024