Alletiders Historie-koncerten er en musikalsk genfortælling af juleevangeliet som på en finurlig og fantasifuld måde levendegør historien om den allerførste jul. Vi følger Maria og Josef på deres rejse mod Betlehem og besøger hyrderne på marken, men vi møder også det trætte æsel som bar Maria, den glade ko i stalden og vismændenes vadende kameler.
Alletiders Historie er for alle børn og voksne som kan lide jul, musik og en god historie!
Lise Petersen og hendes band har skrevet den medrivende musik, som blander alt lige fra pop og jazz til afro- og klezmermusik. Svend Erik Petersen er forfatter til fortællingen og sangteksterne.
Medvirkende er Lise Petersen som sanger, hendes far Svend Erik som fortæller og et 4-mands band bestående af Jacob S. Worm på guitar, Jesper Smalbro på kontrabas, Jimmi Bech på trommer og Lasse Kobbersmed på klaver og harmonika. Koncerten varer ca. 45 minutter.
Familiejulekoncert 22/11 kl.15.30 i Serridslev Kirke.
Fri entré. Pladsbestilling på www.pladsikirken.dk.