Bilisterne bakker op om idræt i Gedved



Arkivfoto bogo - fra overrækkelsen i forbindelse med Tour de Gedved i sommers.

Gedved Idrætsforenings Venner har netop fået overrakt en sponsorcheck på næsten 23.000 kroner fra SuperBrugsen i Gedved og OK. Det er de lokale bilister, der har tanket det store beløb til foreningen

Gedved Idrætsforenings Venner har gennem mange år modtaget en årlig sponsorcheck fra OK og SuperBrugsen i Gedved, og i år var ingen undtagelse. Næsten 23.000 kr. har de lokale bilister tanket op til den lokale støtteforening.
 - Det er et stort beløb, som vi er utrolig glade for, siger foreningens formand Ole Kirkholt.
 Det er bilisterne, der tanker sponsorpenge til klubben, når de alligevel fylder brændstof på bilen. Hver gang de tanker hos OK og bruger deres OK Benzinkort, som er tilknyttet Gedved Idrætsforenings Venner, får foreningen 6 øre pr. liter, der tankes. Og det koster selvfølgelig ikke bilisterne ekstra at tanke, for det er OK og SuperBrugsen i Gedved, der udbetaler sponsorkronerne.

Flere stævner til medlemmerne
Gedved Idrætsforenings Venner er en støtteforening til Gedved Idrætsforening, og alle sponsorkronerne går selvfølgelig hertil.
 - Pengene skal naturligvis komme alle i idrætsforeningen til gavn. Det skal bl.a. gå til flere stævner og nye remedier, fortæller Ole Kirkholt.
 Støtteforeningen har for kort tid siden valgt at udvide sponsoraftalen med OK og SuperBrugsen i Gedved.
 - Hvis bilisterne bestiller el fra OK, fordobles sponsorstøtten til os, og det er bestemt noget, som gør en stor forskel. Det vil hjælpe os med at få flere medlemmer med til flere stævner, fortæller Ole Kirkholt samtidig med, at han opfordrer Gedveds bilister til at hjælpe med at fordoble sponsorstøtten til foreningen.

Lokale aktiviteter er OK
OK er med på banner og gulv, når landsholdene kæmper for guld til Danmark. Men udover eliten har OK også støttet lokalsporten i en lang årrække.
 - OK tankstationerne spiller en rolle i lokalsamfundet, derfor er det naturligt for os at støtte lokalsporten. Lige nu har mere end 1.300 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger, og hjælper med til at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor, siger Markedsdirektør hos OK Anders Knudsen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024