Lørdag 16. oktober kl. 14 er der fernisering på børns kunstværker når børnehaverne i Brædstrup viser deres kunstværker der handler om temaet Transportmidler, i Tinghuset.
Af Jørn Kildall
Alle kan lave kunst og alle kunstnere begynder et på et tidspunkt. Med det i baghovedet har Brædstrup kunstforening inviteret alle byens børnehaver til at lave kunst som bliver udstillet i ”Tinghuset”.
Lørdag 16. oktober kl. 14 er der fernisering på udstillingen Transportmidler og det er de ældste børn i Dagtilbud Brædstrup som viser værkerne. I børnehaverne har man arbejdet ud fra temaet “Transportmidler” – her har børnene benyttet sanserne i udarbejdelsen af kunstværkerne, som består af kasserede scootere, ispinde, lamelgardiner og toiletruller.
Hvis man ikke når ferniseringen lørdag er det også mulighed for at nyde kunstværkerne søndag 17. oktober fra klokken 14 – 16.