Jo yngre man er, jo mere udfordrende opleves tiden med hjemmearbejde.
Jo yngre man er, jo større er oplevelsen af forringet trivsel, work-life balance og effektivitet som følge af hjemmearbejdet under corona-pandemien. Det viser nye tal fra IDA.
Af Ingeniørforeningen, IDA
Corona-trætheden har meldt sig på mange hjemmearbejdspladser. Og det er særligt blandt de yngste generationer på arbejdsmarkedet, at oplevelsen af forringet trivsel, work-life balance og effektivitet trænger sig på. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.553 offentligt og privatansatte ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister, som IDA har lavet.
I undersøgelsen svarer hvert tredje medlem under 30 år, at deres work-life balance har været negativt påvirket af hjemmearbejdet, mens det samme gør sig gældende for hver fjerde i den samlede population. Effektiviteten lider også mere blandt de yngste medlemmer. Her oplever flere end 4 ud af 10 medlemmer under 30 år, at de er mindre effektive, når de arbejder hjemmefra sammenlignet med, når de er på arbejdspladsen. For alle deltagerne i undersøgelsen gør det sig gældende for færre end hver tredje. Og samlet set har de yngste IDA-medlemmer et mere negativt syn på tiden med hjemmearbejde sammenlignet med ældre medlemmer.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at de yngre generationers dårligere trivsel og følelse af forringet effektivitet, hænger sammen med, at man som relativt ny på arbejdsmarkedet generelt er mere usikker på sin rolle, virksomhedskultur og forventninger.
”Hvis du er relativt ny i jobbet og er lidt usikker på virksomhedskulturen, resultatkrav og måske heller ikke har fået opbygget et super stærkt netværk på arbejdspladsen endnu, så vil du formentlig føle dig mere overladt til dig selv og sidde tilbage med en negativ oplevelse af tiden med hjemmearbejde. Det kan forklare, hvorfor de mere rutinerede ikke i samme omfang er påvirket negativt af hjemmearbejdet. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at jo længere tid vi ikke kan mødes fysisk med kolleger og samarbejdspartnere, jo mere krakelerer den sociale lim på arbejdspladsen, og det tyder på, at de yngre medlemmer også er mere udfordret på den konto,” siger Morten Thiessen.
Han mener, at der ligger en væsentlig opgave for mange ledere, som bør sikre, at deres medarbejdere trives, og der er klare aftaler for løsning af opgaverne.
”Det er vigtigt, at rammerne for hjemmearbejde er tilpasset den enkeltes livssituation og præferencer, og vi skal være meget bevidste om, at fuldtids distancearbejde og dermed øget selvledelse kan føre til stress, isolation og generelt dårligt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at ledere holder sig på omgangshøjde med deres medarbejdere, der sidder spredt for alle vinde på deres hjemmearbejdspladser,” siger Morten Thiessen.
”For er forventninger og aftaler ikke afstemt, og de fysiske rammer måske heller ikke på plads, så er det vanskeligt at se hjemmearbejdet som et gavebord af fleksibilitet. Distancearbejde stiller store krav til lederne og kræver, de tager højde for disse potentielt negative effekter og evner at kommunikere målsætninger, arbejdsopgaver og ansvarsområder præcist og samtidig motivere og have føling med deres medarbejdere, selvom det ikke foregår face-to-face,” siger han.
