Debat 500 elever kommer ikke ind på deres drømmegymnasium



Steen Thomsen Regionsrådsmedlem, DF

Af Steen Thomsen
Regionsrådsmedlem, DF
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens

Et nyt tilbud, der kun fik 11 ansøgere søgere sidste år og kun 16 i år. I Dansk Folkeparti har vi hele vejen igennem været imod det nye tilbud i Aarhus Midtby. Der er rigeligt med velfungerende gymnasier i midtbyen og det er tåbeligt at reducere klasser på populære og velfungerende gymnasier for at tvinge eleverne ind på det nye gymnasietilbud på Aarhus Tech.

Da ansøgertallet var kendt, kunne alle se, at vores forudsigelser holdt stik: Der er ikke behov for det nye gymnasietilbud på Dollerupvej og eleverne ønsker ikke at gøre brug af det.

Så i 11. time lyttede regionsrådet til vores bekymringer. Nu skulle det nye tilbud lukkes og de tre gymnasieklasser fordeles til Katedralskolen, Marselisborg og Skanderborg gymnasier. De skulle således kun reduceres med 1 klasse og ikke med 2 klasser, som der ellers var lagt op til.

Men desværre var det for sent. Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil har netop meddelt, at hun holder fast i regionsrådets oprindelige indstilling om 3 klasser på Dollerupvej. Dette begrunder hun med, at en lukning af tilbuddet på Dollerupvej skulle have været indstillet i god tid.

Derfor er det drønærgerligt at flertallet i regionsrådet ikke lyttede til forudsigelserne fra Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Alternativet og et enkelt venstremedlem, der stemte imod den oprindelige indstilling og argumenterede for, at lukke det overflødige gymnasietilbud på Dollerupvej.

Det betyder nu, at gymnasielokaler kommer til at stå tomme på de populære gymnasier, at der fyres lærer på disse gymnasier, at elever fra Skanderborg ikke kan komme på deres lokale gymnasie og at ca. 500 elever i Aarhus og omegn om kort tid modtager et afslagsbrev om, at de ikke kommer ind på deres drømmegymnasium i år.

Jeg frygter, at mange på den baggrund vælger en anden uddannelse eller udskyder deres gymnasiestart et år. De kan så spørge flertallet i regionsrådet hvorfor klasselokaler på populære gymnasier fremover skal stå tomme hen, mens man samtidig betaler husleje til 3 gymnasieklasser på Dollupvej, hvor eleverne nu sendes hen mod deres vilje?

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024