Niels Povlsgaard. Kandidat til kommunalvalget i Horsens Kommune for Venstre.
Hvis jeg bliver valgt, vil jeg som byrådspolitiker arbejde målrettet for, at vi får en stadsarkitekt i Horsens Kommune.
Af Niels Povlsgaard
Engvangen 7, 8732 Hovedgård
Arkitekt MAA, kandidat til kommunalvalget i Horsens Kommune for Venstre
I maj 2017 – få måneder før det seneste kommunalvalg - afviste borgmester Peter Sørensen (S) i klare vendinger Liberal Alliances forslag om, at vi igen skulle have en stadsarkitekt, der kunne arbejde for at udvikle Horsens Kommune.
Dansk Folkeparti var enige med borgmesteren, for i deres optik ville en stadsarkitekt ikke kunne skabe nogen form for merværdi, men blot være en klods om forvaltningens ben, der ville resultere i forlængede sagsbehandlingstider.
Nu, knap fire år senere er en stadsarkitekt blevet partiets absolutte topprioritet.
Den daværende gruppeformand for DF udtalte dengang i 2017 – med slet skjult ironi - at han havde forståelse for de partier, som søgte efter emner, der kunne give lidt goodwill i befolkningen op til valget. Man fristes til at tænke det samme om DFs pludselige opvågen.
For Dansk Folkeparti har stort set været usynlige i debatten om en stadsarkitekt, som særligt Det Konservative Folkeparti og Venstre utrætteligt har kæmpet for at holde i live i byrådet. Senest i foråret, hvor den nye arkitekturpolitik blev vedtaget. Her markerede både Esben Hedeager (K) og Martin Ravn (V) sig med synspunktet om, at det var en fejl, at man kun fik politikken uden en stadsarkitekt.
Heldigvis har man lov til at blive klogere, og det ville være glædeligt for alle, hvis det med Dansk Folkepartis hjælp skulle lykkes at få en stadsarkitekt med i det kommunale budget.
Men vi skal også have gang i en debat om, hvordan en stadsarkitekt kan løfte hele kommunen. Meget ofte, er der udelukkede fokus på, at en stadsarkitekt skal have det store overblik i forhold til arkitekturpolitikken, og sætte den arkitektoniske kurs for udviklingen i Horsens. Men en stadsarkitekt skal arbejde for hele kommunen, og derfor både være med til at udvikle bæredygtig og klimatilpasset byudvikling i Horsens og i oplandsbyerne.
Attraktive byer og boligområder tiltrækker borgere og skaber vækst. Det er desværre ikke ligefrem bæredygtig byudvikling og attraktive boligområder, Horsens er blevet kendt for igennem de seneste fire år. Det skal vi have gjort noget ved, og dejligt at DF tilbyder at holde fast i et forhandlingsbord for sagen. Jeg vil sige ligesom forfatteren (og arkitekten) Poul Henningsen: Han får min sympati, men han har ikke noget at ha’ den i.
