Debat: Hvor kommer fanerne fra?



Dannebrog (arkivfoto)

De fleste kender nok hovedtrækkene i beretningen om, hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Tallinn i Estland i 1219. Men hvor kommer dannebrogsfanerne fra anno 2021?

Af Simon Overby Kristensen, Bøgebjergvej 7, 8740 Brædstrup
Formand for Danmarks-Samfundet i Horsens

En stor del af de faner som idrætsklubber, spejdergrupper og soldaterforeninger m.l. har, er blevet doneret til dem af Danmarks-Samfundet. Danmarks-Samfundet er en upolitisk forening, der indsamler og formidler historisk og praktisk viden om Dannebrog, afholder kurser for fanebærer, og hvert år uddeler flag og faner mange forskellige foreninger og institutioner. Man kan på en måde godt sige, at vi er en slags ”underleverandører” til Danmarks rige og mangfoldige foreningsliv.

Det vækker glæde hos foreningerne, når de har mulighed for at modtage en ny fane. Men Danmarks-Samfundets arbejde er helt afhængig af økonomiske bidrag fra medlemmer og støtter. Jeg vil derfor opfordre både foreninger og enkeltpersoner til at melde sig ind i Danmarks-Samfundet, og til at støtte op om salget af Valdemarsflag (små selvklæbende flag, der især sælges omkring Valdemarsdag d. 15. juni). Dermed er I med til at sikre, at vi også fremover kan hjælpe foreningslivet med flag og faner.

Simon Overby Kristensen

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024