Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland
Af Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland, Sødalsparken 22, 8220 Brabrand
I øjeblikket klager landbruget over manglende arbejdskraft, fordi den udenlandske arbejdskraft udebliver. Og det på samme tid, som et stort antal danskere er blevet opsagte på grund af Coronaens konsekvenser for det danske erhvervsliv. Skal man være ung, single, østeuropæer uden børn og socialt liv for at arbejde i landbruget?
Det er sådan noget, vi undrer os over som fagforening. Hvorfor vil landbruget ikke have dansk arbejdskraft? Eller skal man helst være en ung, single, rask, rumænsk mand uden børn og socialt liv for at få et job? Jeg kender en rumænsk landbrugsarbejder, som har været i Danmark i 9 år. Han er nu 39 år, single, bor på et lille værelse og har ingen reel fremtid i Danmark. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at opbygge den slags parallelsamfund, siger Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland.
Man hører ind i mellem arbejdsgiverne fremføre dovenskab som et argument for at vælge udlændinge: Danskere vil ikke stå op kl. 4 om morgenen og arbejde i regnvejr - eller arbejde i weekenden.
Selvfølgelig er der danskere, der vil det. De fleste i byggebranchen gør det i øvrigt i forvejen. Jeg er selv fra byggebranchen og kan slet ikke genkende det billede, som landbruget opstiller omkring svage danske lønmodtagere. Og der er heller ikke noget, der hedder ”gider ikke”, for hvis en virksomhed tilbyder overenskomstmæssige vilkår, og det er sundhedsmæssigt forsvarligt, så har man som dagpengemodtager pligt til at tage jobbet.
I øvrigt er den danske arbejdskraft den næstmest effektive i verden og mest effektive i Europa, så argumentet om dovne danskere holder altså ikke.
Som argument for at foretrække udlændinge frem for danskere høres også, at virksomheden ikke kan overleve, hvis den ikke kan få arbejdskraft til 70 kroner i timen.
Jamen så er de virksomheder desværre bare ikke levedygtige. Vi må også spørge os selv, om vi som samfund er interesseret i at have hele brancher, der opbygger parallelsamfund. Og hvordan kan det være, at landbruget har svært ved at tilbyde overenskomstmæssige vilkår, når både slagterier og mejerier kan?
Der er andre brancher, der ligeledes mangler den udenlandske arbejdskraft. Det er for eksempel rengøringsbranchen og hotelbranchen. Her har man opbygget et behov for udenlandsk arbejdskraft, som arbejder på vilkår, der er væsentligt ringere end på det øvrige danske arbejdsmarked.
